Der er et Internationalt samarbejde i gang for at skabe fælles informationsmodeller for sundhedsvæsenet ved hjælp af openEHR. Fordelene er mange, både for borgere, for dem, der arbejder med sundhedsoplysning og for virksomhederne. Det er en fantastisk måde at skabe synergieffekter på internationalt plan i, hvordan indhold integreres i sundhedssystemet for at levere driftsmæssige fordele, siger Martin Grundberg, produktchef og informatik hos Cambio.

Sundhedsvæsenet kæmper i dag med det problem, at information skal flyttes og oversættes mellem forskellige systemer, hvilket ofte resulterer i manuelt arbejde og dobbelt dokumentation. Risikoen er også, at informationer ødelægges i processen, fordi de skal tilpasses til en ”laveste fællesnævner”, som alle systemer forstår.

Migration og overførsel af sundhedsoplysninger er komplicerede, tidskrævende processer, som koster sundhedsindustrien mange ressourcer. Med openEHR som fælles informationsmodel sparer sundhedsvæsenet tid, fordi der bliver skabt gode forudsætninger for at automatisere informationsoverførsel mellem systemer og til at kvalitetsregistrere med samme gode kvalitet.

Vi tror- og satser helhjertet på det åbne økosystem for at løse sundhedsvæsenets overordnede systembehov. Vores løsninger videreudvikles løbende for at understøtte endnu flere dele af openEHR og åbne flere dele af systemet for innovation.

Martin Grundberg, produktchef og IT-forsker hos Cambio

Kvalitetssikrede informationsmodeller

Informationsmodellerne (også kaldet arketyper) indenfor openEHR er udviklet og kvalitetssikret internationalt af klinikere med ekspertise på det relevante område og informatik-folk med ekspertise i modellering af information. OpenEHR medfører derfor store fordele for sundhedsudbydere, der ikke har behov for at udvikle eller administrere deres egne informationsmodeller og dokumentationsskabeloner. Derudover deles arketyperne og skabelonerne nemt mellem systemer.

– Det er en fantastisk måde at skabe synergieffekter på internationalt plan i den måde, som indhold integreres i sundhedsvæsenet for at levere driftsmæssige fordele. Dette er blot et eksempel på, hvordan openEHR medfører både reduceret administration og øget plejekvalitet for dem, der bruger openEHR-baserede systemer, siger Martin.

Livslang patientjournal

Cambios mål, ligesom andre aktører, der støtter openEHR, er at maksimere værdien af den information, der skabes i sundhedsvæsenet. Hvor markedet tidligere var domineret af monolitiske lukkede systemer med proprietære informationsmodeller, er efterspørgslen nu stigende efter åbne standardiserede platforme, hvor sundhedsinformation kan flyde frit, og flere udbydere kan bidrage.

– Hos Cambio ønsker vi ikke at låse kunden ind i vores systemer. Vores mål er at understøtte en livslang patientjournal, og en journal der følger patienten. Alle, der er født i dg, får en elektronisk journal. De oplysninger, der er dokumenteret i den, bør være nyttige for dig gennem hele dit liv, uanset hvilket system der bruges. Og de samme oplysninger skal måske også kunne bruges til forskning i endnu længere tid. Hvis vi leverandører tilbyder systemer med robuste standardiserede og åbent tilgængelige informationsmodeller, muliggør vi sådan langsigtet brug af information, samtidig med at vi muliggør innovation og udvikling af sundhedsvæsenet, slutter Martin.